Hefte - Sjøsamisk klesbruk i gamle Lyngen

P1050269-1


Gáivuona Sámesearvi (Gáivuona NSR) stod for arbeidet med rekonstrueringa av Lyngenkofta. I 1995 ble kildematerialet gitt ut i et hefte. Heftet er nå utsolgt og vi legger derfor teksten ut på nett. Dersom det skulle være stor interesse for heftet kan det hende at vi trykker det opp på nytt. Ta kontakt på mail og meld din interesse.


11 Tørklær, smykker, brudekrone og hårstell

Thomassen skriver:

"Kvindernes Pynt er deres bedste Klæder, samt Silketørklæder; også andre nye Tørklæder, hvis væsentligste Farve er i det røde. Giftekvinder bruger også Sølvring og Guldring, hvis man er i Besiddelse af sådanne. I Lyngens og i Hasviks Herreder brugtes almindelig til Stads Sølvringer med en brædere Sølvplade på Fingerens Overside, på hvilken Plade der hang 3, 4 og 5 små Sølvdolper eller egentlig små runde Ringe af Sølv, kaldt lávggastagat, og selve Ringen kaldes lávggastat suorpmas, efter Dolpernes Antal golbmalávggastat o.s.v. suorpmas. Til vidre Pynt i Lyngen brugtes også den (...) nævnte silbarahka, Sølvkrave. Disse her nævnte Prydelser bruges også ved Bryllupper.

12 Kvinnenes lue

Det er luene som er det tydeligste signalet på hvilket område en same kommer fra. Dette ser vi også gode eksempler på blant prins Bonaparte sine bilder fra 1884. Den firkanta forløperen for stjernelua for menn og kvinnelua med et eget tøystykke over ørene, bealljebilttu, blir brukt av fastboende bare i Varanger, ellers av flyttsamene. På flere bilder har flyttsamer og fastboende i Kokelv/Kvalsund-området samme kofte, men lua er ikke den samme, hverken for kvinner eller menn. I Karesuando bruker menn hvis slekt opprinnelig er fra Guovdageaidnu stjernelua, mens de andre bruker en slags topplue med dusk, cuipi.

13 Mannslua

Når det gjelder mannslua, er ikke kildene så klare. Årsaken kan være at mennene slutta å bruke den opprinnelige lua på et tidligere stadium enn kvinnene, en klar tendens vi ser også i indre Finnmark idag. Der bruker mennene stort sett ikke lue til kofta, mens kvinnene bruker lua sjøl om de ellers ikke har samiske klær på seg.

14 Pesk og dork

dork web

Thomassen skriver: "Dorker af tilberedt Sauskind. Pæskene af Renskind kjøbes almindelig færdigsyet. (...) Skaller, Renlækingskomager, Renbællingshuder, Handsker og Pæsker kjøbes aldrig færdigsyet af Fjeldfinner. Kjøbes kun det såkaldte Råstof, som da forfærdiges af dem Selv. Sjeldnere forarbeides Pæsker af voxen Renskind, der end er de billigste, men benyttes kun af de Ubemidlede. Helst forarbeides Pesker af årsgamle Renkalvskind; Pæskerne bliver meget pene, ihvorved kostbare, men er ikke så stærke som de førstnævnte."

15 Riebangolli og silbarahka

Om riebangolli (kråkesølv) skriver Thomassen: "Udstafferingen med Kråkesølv, riebangolli, har jeg seet kun i Lyngen som Barn og brugtes kun på Kvinderens Dorker omkring Halsstykket og på begge Sider af Bryståbningen overdekket med en tynd, barket Skindremse af ca. 4-5 cm Brædde, fuld af små firkantede Huller, hvorigjennom Kråkesølvet kunde sees. Siderne af Bryståbningen kaldes ohcabeallát.

16 Belter

Thomassen skriver: "Belter i Lyngen til Hverdags Brug var Læderbelter, til Stadsbelter brugtes Tøibelter af ca. 5 cm. Brædde af hvid eller også af blåfarvet Vadmel med tyk For indvendig og kandet med tynd, barket Skind. Disse Belter vare afrundede i begge Ender med fasthæftet, tvundet Skindsnor i til at binde det fast. Disse Belter vare udstafferede med blåt, rødt og gult Klæde, skåret til ca. halv cm. brede Strimler, af hvilke der dannedes liggende Kors, tvergående Strimler, runde Ringe, flerkantede Stjernes og lignende Figurer, og kaldtes da hearvaavvi. I Hasvik og Hammerfest Herreder så jeg lignende Belter, kun at Klædestrimlerne vare mere smalskårne.

17 Votter

Thomassen skriver: "Votternes Farve både i Lyngen og Porsanger er både grå og hvid. Stadsvottene i Lyngen udstafferedes efter at Strikningen af samme var færdig, ligeså tøvet - dohppejuvvon. På Vottens Bakside midtfor Tommelroden, sattes Udstafferingens Grundform almindelig af rødt Uldgarn udsyet ca. 4 a 5 cm. i Firkant. Indenfor denne Firkant var der både af Rødt- og Blåtgarn insyet flere Smastads af forskjellige Slags Figurer, girjjit, varierende efter enhvers Smag.

18 Komagband

Thomassen skriver: "I Lyngen benyttedes vevede njuikojuvvon Komagbånd kun af Mænn, tildels krinede, hearvavuoddagat, tildels ukrinede – njuolggovuoddagat. Vævegrinden der kaldes njikun. Renningstrådene er af Uldgarn, čoalleláiggit, og benyttes om hinanden af røde, blå og tildels også af hvide garn."

19 Komager og skaller

komager web

Thomassen skriver: «Komager og Skaller er ens i Facon både for Mand, Kvinder og Børn. De såkaldte Komager med korte Bjurer (Lægge) bærer felles Navn, čázehat, de såkaldte Skaller, goikkehat. Komager med korte Bjurer kaldes også vuoddagápmagat; thi til sådanne benyttes Komagbånd. De såkaldte Skaller, goikkehat er to Slage: de egentlige Skaller: gállohat, og Bællingskomager: nuvttohat.

20 Undertøy, vest og benklær

Thomassen skriver (1898): "I Lyngen forfærdiges Underbenklæder, Nattrøier, Vest, Kvindernes Nattrøier, Forklæder og Skjørter af hjemmevirket Tøi bestående af Bomuldsrenninger og uldent Inslag (Islæt). Mændenes Benklær og Kofter samt Kvindenes Kjoler, vuolpput, af hjemmevirket Vadmel, heluldent. (...) Skjorter både af Lærred og Uldtøi samt Underbukser brukes av hvid Kulør, også Kvindernes Linned af samme Kulør. "

Levert av Frifugl Design AS